Hvis du selv har byggegrunden så læs her Byg på egen byggegrund.
Har du selv byggegrunden, eller måske har en i kikkerten, har du mulighed for at få opført en af vores populære modeller.
Vi giver gerne en fast pris ud fra dine ønsker. En god start er at finde en egnet hus moddel til grunden, skal det være et længe eller vinkelhus, kan huset ligge på grunden, skal der være integreret carport, overdækket terasse eller lign.
Ikke alle byggegrunde er ens.
Det er ikke lige let, og lige billigt at bygge på alle grunde. Måske hælder byggegrunden meget, (meget gravearbejde inden man kan bygge husets fundament) eller måske er der langt ned til bæredygtigt underlag (der skal bruges ekstra beton eller ligefrem skal huset piloteres, hvilket vil sige at huset skal bære på beton pæle der er rammet ned i jorden.) Er der lagt kloak, vand, el mv. ind på grunden ? Kan regnvandet føres til offentlig kloak eller skal det nedsives på grunden, og er der adgang til byggegrunden med de store maskiner og lastbiler. Alt dette kan have betydning for byggeriets pris. Vi giver gerne fast pris på ovenstående efter vi har besigtiget din byggegrund.
Er der lavet en jordbunds undersøgelse på grunden, er denne også god og sende til os når vi skal give et tilbud på dit byggeri.
Kan du selv.
Hos os har du mulighed for selv at udføre dele af byggeriet og derved spare penge. Det kan være alt lige fra malerarbejdet, udvendige fliser / haveanlæg eller montere køkken elementer. Ligefrem et helt hus er en stor mundfuld og skulle i gang med efter arbejde og i weekenden, men ved at udføre enkelte entrepriser er det til at overskue.
Materialer
Som udgangspunkt gives prisen på dit byggeri ud fra materiale beskrivelsen her på siden. Der er mulighed for at ændre i materialerne, men som udgangspunkt er det den der er gældende.
Bliver det ikke alt for dyrt og bygge et nyt hus ?
Inden du kaster dig ud i et brugt hus, så få et tilbud af os. Vidste du at forskelsprisen på et nyt kontra et brugt hus ikke er særlig stor. Og yderligere skal du ikke ligge søvnløs om natten over hvornår taget skal skiftes, vinduerne, kloakkerne osv. Her er vedligeholdes omkostningerne faste de næste mange år efter du er flyttet ind i dit nye hus. Og så er det godt for miljøet at bygge nyt. 40 % af det co2 der bliver udledt i Danmark kommer fra huse og især gamle udtjente huse.
Se vores hus typer under menuen hus modeller |